Han var Biskop over Ribe Stift i årerne 1713 - 1731. Han skrev en del vers og salmer.
Uddrag fra F. Hjorts bog om Thurah familien gennem 450 år:
Biskoppen ordinerede i sin Embedstid 116 Præster og indsatte 25 Provster og 10 Rektorer.Fra sit
60de Aar var han sygelig, men dog i Stand til at bestyre sit Embede med sædvanlig Nidkærhed indtil
et Fjerdingaar før sin Død. Da han nemlig en Aften vilde gaa ned fra sit Studereværelse uden Lys,
gjorde han et Fejltrin, faldt ned a
f Trappen og fik et farligt Stød i Hovedet, der voldte hans Død den 1. April 1731, efter han som
jubellærer havde virket i 51 Aar i Kirken og Skolen.
I Dansk Salmehistorie af Anders Malling bind 7, 1972, side 304f, står bl.a:Ni aar efter hans fødsel
blev faderen fradømt sit embede, (Se under faderen). Familien levede nu i Køge i trange kaar, men
rektor Foss tog sig faderligt af drengen og holdt ham i latinskolen og tog ham med sig til
København, da han selv blevrektor ved Metropolitanskolen. Herfra blev Thura student 1676. Som
student var han huslærer for en søn af kanceliraad, landsdommer i Sjælland, Rasmus Schøller og
dennes hustru Else Eggert, ved hvis død han 1689 skrev et "Sidste Ære-Minde",
hvori han har indlagt salmen "Naar skal da min tid faa ende".Da han 1680 havde fuldendt sine
universitetsstudier i København, kom han tilbage til Køge som hører, blev rektor ved skolen 1681,
tog magistergraden 1682, men nedlagde nedlagde sit embede 1690 og rejste udenlands som hovmester
for to unge slægtninge af landsdommer P. Luxdorph. Rejsen gik til Holland, hvor han opholdt sig i
Leyden i to aar og sluttede venskab med Frederik Rostgaard, hvilket førte til, at Thura skrev en
stor versificeret levnedsbeskrivelse af vennens fader, Han
s Rostgaard. Digtet udkom først i 1726 paa Frederik Rostgaards bekostning. Paa en senere rejse var
Thura atter sammen med Rostgaard i Oxford.Paa sine rejser havde Thura lært det hollandske sprog saa
godt, at han 1695 blev præst for den hollandske menighed, som dengang samledes i Holmens kirke i
København, og aaret efter tillige præst i "Ny Hollænderby, udenfor Vesterport" (Frederiksberg).
1703 blev han sognepræst ved Frue kirke i Aarhus og provst i Ning herred, 1706 stiftsprovst og
sognepræst ved domkirken og provst i Hasle herred. 1713 blev han biskop i Ribe, hvor han døde 1.
april 1731. Hans død blev vist fremsk
yndet ved et fald ned ad en trappe i mørke. ....Som biskop var Thura ikke den begyndende pietisme
gunstigt stemt, hvilket nok skyldtes hans omgivelsers indflydelse, siges det i en samtidig
beretning, skønt han "dog ellers prædikede lige saa hjertelig og opbyggelig, som de ønskede". Det
var dog ham, som først befordrede brødrene Brorson, til hvem han stadig stod i et hjerteligt
forhold. Sammen med rektor Christian Falster tog han sig varmt af latinskolen i ribe og fik 1727
opført en ny skolebygning foruden boliger til hører
ne.Som digter var han højt anset af sin samtid. Han har foruden det nævnte lille "Ære-Minde" over
Else Eggert skrevet adskellige nytaarsdigte til Frederik IV ig mange andre lejlighedsdigte. Han
samlede det meste heraf i "Adskillige poetiske Sager", 1721. Heri findes ogsaa hans sirlige
oversættelser af digtene i Saxo Grammaticus. Men hans hovedværk var stadig det store digt paa
alexandriner om "Hans Rostgaards Liiv og Lavnet", bemærkelsesværdigt ogsaa fordi han ville skrive
"ree
nt og ydefærdigt Danske". Efter hans død udgav hans søn Alb. Thura faderens oversættelse af
jesuitten Herman Hugos "Pia desideria" under titlen "Sjælens gudelige Attraa og Forlængsel", 1738,
en særlig smuk udgave.
Andre litterære titler:
"Milde Gjenløser, med Sjæl og med Hjerte", "O Sejers Fyrste, Jesu Christ" (BH II 627 og 628)
I Kbh's Universitets Matrikel for årene 1668-1739 8RA) står han optaget under følgende tekst:
"Laurentius, Laurentii, Thura, Vidstadius, optaget d. 24/7 1676, Fra Kbhn, Bacc. 1677 29/5;
Mag.1682 1/7"
Dertil en Note: Biskop i Ribe (Biogr. Lex.) (Giessing I 454f) (Treschow S.105) (Forf. Lex)
På Rigsarkivet findes "Biskop L. Thuras arkiv". Heri findes bla. et brev som Laurits i 1688 sendte
til Borgmestre og Raad i Kbhvn.
Andre kilder:A. Jantzen i Bricka XVII, 364-66. BH II s. 23-24. Ehrencron-Müller VIII, 250-52.
Kirkeh. Saml. 3, VI, 706-7; 5,IV, 727-728. Chr. Bruun: "Frederik Rostgaard" I, 1870, 26-31. Bjørn
Kornerup: "Ribe Katedralskoles historie" II, 1952, s. 1
21-23 og følg. Samme i DBL XXIV, 87-98.
I 1718, den 30/12 arver han via testamente efter sin Svoger Lauritz Leeh, sognepræst i Kolding
(Testamentet findes på Rigsarkivet).